Referat af generalforsamlingen i TVF d. 21/2-2025

 

Pkt. 1.            Valg af Dirigent.


Bo Hove, foreningens kasserer, blev uden modkandidat valgt som dirigent og efter at have sikret sig at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til foreningens vedtægter, takkede han behørigt for valget og videregav ordet til formand Klaus Brostrøm.

 

Pkt. 2.            Formandens beretning.


Klaus Brostrøm kunne i sin formandsberetning berette om at klubben i 2024 har investeret en del i udskiftning af træningsudstyr samt en tiltrængt renovering af baderum i form af ny vinylbeklædning.
Medlemstallet har siden Thyhallens nye faciliteter åbnede i foråret 2024, i forhold til den ekstraordinære medlemstilgang i 2023 gradvist faldet hen over efteråret, dog uden at det har nået et bekymrende niveau.

Formanden glædede sig over det sublime samarbejde foreningen igen i 2024 har haft med kommunens uddannelsesinstitutioner, øvrige idrætsforeninger og ikke mindst Thisted kommunes forvaltning og Dansk Styrkeløft Forbund og påpegede vigtigheden af at foreningen aktivt søger samarbejdet.

Traditionen tro benyttede formanden sig afslutningsvis også af lejligheden til at takke de mange frivillige som udgør den væsentligste faktor for foreningens fortsatte drift og eksistens.
Beretningen blev herefter godkendt af forsamlingen.

 

Pkt. 3.            Regnskab.
Det var en tilfreds kasserer, Bo Hove, der kunne fremlægge årsregnskabet for 2024. Et regnskab som om end det ikke kunne matche rekordresultatet fra 2023, alligevel viste et solidt resultat som understregede at foreningen har en stabil og solid økonomi. I sin gennemgang af regnskabet var der et enkelt punkt som kassereren påpegede nødvendigheden af, at gøre en ekstra indsats for at forbedre, nemlig kassedifferencen som, trods det var plusser, var for stor. En årsag til, at beløb ikke tastes korrekt ind på kasseapparatet tilskrives mobilepay betalinger, men også ift kortbetalinger er en skærpet opmærksomhed påkrævet.
Kassereren kunne afslutningsvis konkludere af foreningen er i en sund økonomiske forfatning og rustet til at kunne imødegå perioder med faldende omsætning.
Regnskabet blev efter kassererens svar på uddybende spørgsmål godkendt af forsamlingen.

 

Pkt. 4.            Indkomne forslag.

Der var ingen forslag fra bestyrelse eller medlemmer

 

Pkt. 5.            Valg af bestyrelse:

 

                      På valg:

                      -Klaus Brostrøm                  Genvalgt uden modkandidat

                      -Bo Hove                            Genvalgt uden modkandidat

                     

 

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og menige bestyrelsesmedlemmer på næstkommende møde. Indtil da er bestyrelsens sammensætning

-Klaus Brostrøm fungerende formand

-Klavs Jul Christensen fungerende næstformand

-Bo Hove fungerende kasserer

                                                                                                                                  

 

-Tom Pedersen fungerende menigt bestyrelsesmedlem

-Bo Christensen fungerende menigt bestyrelsesmedlem

-Jan Lyhne fungerende menigt bestyrelsesmedlem

 

Pkt. 6.            Valg af suppleanter:

-Leon Sivert Simonsen                               Genvalgt uden modkandidat.
-Casper Futtrup                                          Genvalgt uden modkandidat.
-Patryk Bolek                                            Genvalgt uden modkandidat.

 

Pkt. 7.            Valg af revisor.

 

                      -Christian Yde genvalgt        Genvalgt uden modkandidat.

 

Pkt. 8.            Valg af revisor suppleant.

                     

                      -Patrick Poulsen,                  Genvalgt uden modkandidat

 

Pkt. 9.            Valg af udvalg.

 

                      Stævne- og styrkeløftudvalg:

                      -Patryk Bolek
                      -Casper Futtrup
                      -Leon Sivert Simonsen
                      -Kristinn Arnason

 

                      Festudvalg:

                      -Melanie Eriksen
                      -Lea Krems

 

Pkt. 10.          Eventuelt.

 

                      Eneste punkt: Kaffe, kage og snak om løst og fast.

 

 

Klokken 20.30 kunne dirigenten Bo Hove ophæve forsamlingen i vanlig god ro og orden,

 

 

 

Referent

Jan Lyhne


02
mar 2025

Årets første DM medaljer - og Danske mestre

24
feb 2025

Referat af generalforsamlingen d. 21/2-2025

08
feb 2025

Dagsorden til den ordinære generalforsamling 2025

Dagsorden til den ordinære generalforsamling 2025